Spring menu over

I dette emne rettes opmærksomheden specifikt på at vise interesse og der arbejdes med, hvordan deltagerne kan vise god positiv interesse blandt andet ved brug af korte samtaler. 'At vise interesse' bygger naturligt videre på, hvilke signaler man sender til andre og der bruges øvelser, der repeterer viden om kropssprog. Deltagerne præsenteres for forskellige værktøjer til 'At vise interesse'. Der trænes flere opmærksomhedspunkter blandt andet; øjenkontakt, aktiv lytning, lyttelyde og nysgerrighed. Færdighederne trænes i en struktureret kommunikation kaldet 'Cooperrider' - eller på engelsk think-pair-share interviewsituation, hvor eleverne 1) får tid til selv at reflektere, 2a) lytter og 2b) snakker samt byder ind enten til gruppen eller plenum. Fokuspunkter: Gennem inddragende øvelser og refleksioner træner deltagerne færdigheden 'At vise interesse'. Deltagerne øver sig på, hvordan der udvises interesse og kommer med forslag til, hvad der signalerer interesse.

Undervisningsstillads

HEJ = alt fra et fælles gensidigt “godmorgen 7.B, godmorgen kære underviser!”, henover fælles high-fives til længere varende relationsopbyggende navnelege til gavn for den nye elev/ lærer og dem der ikke kan huske.

Tjek-ind = få fokus og energien rettet på, at nu går vi i gang… hvor er vi i dag med hensyn til energi? Vis 1-10 med tomlen.

Intro program = dagens program bliver forudsigeligt, hvad skal vi i dag.

Øvelser = både kropslige og refleksive øvelser.

Refleksioner = brug Cooperideren: 1) tænk selv 2) parsnak 3) del i gruppe á fire-fem deltagere 4) del i klassen.

Tjek-ud = få fokus og energien rettet på, at nu afslutter vi sammen, og så…

Hej hej = for eksempel et kort “tak for i dag - selv tak", et lidt længere stående i døren og få set alle i øjnene med et smil gerne kombineret med en fist-pump til dem, der kan tåle det.

Hillerød Kommune - logo