Spring menu over

Om Basen/SSP

Basen/SSP er Hillerød Kommunes forebyggende indsats for børn og unge. Vi samarbejder på tværs af Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) samt kultur-, idræt- og fritidsområdet.
Vi har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Vores arbejde bygger på dialog, relationer og tværfagligt samarbejde. Gennem tidlig og helhedsorienteret indsats har vi fokus på at skabe trygge fællesskaber for børn og unge.

Basen/SSP arbejder indenfor rammerne af Retsplejeloven §115, Folkeskolelovens §1+16 og Servicelovens §11.


Vi har en bred samarbejdsflade for at sikre en helhedsorienteret indsats omkring de unge. Samarbejdet inkluderer forældre, skole og en bred vifte af professionelle samarbejdspartnere.


Derudover har Basen/SSP en koordinerende rolle i forhold til SSP- og Mæglernetværk.


Vores arbejde understøtter Hillerød Kommunes sammenhængende røde tråd indenfor børne- og unge området; Fælles Børn Fælles Ansvar. 

Basen/SSP er en decentral enhed, forankret i Kultur-, Idræt og Fritid i Hillerød Kommune. 

Samskabelse

En vigtig del af forebyggelsen i Hillerød er at inddrage og samarbejde med børn, unge, forældre, frivillige og professionelle samarbejdspartnere.

Hillerød Kommune - logo